Jeg har i et stykke tid fulgt Mærsk aktien, og overvejer fortsat om den skal indlemmes i min portefølje. Da jeg ikke selv er proffessionel investor, støtter jeg mig ofte til de proffessionelles anbefalinger. Jeg følger ikke altid disse anbefalinger, men jeg lytter da til dem.
Det lader dog til at analytikernes meninger AP Møller Mærsk (i skrivende stund) er delte. Her er de anbefalinger jeg har kunne finde:
- Jyske Bank anbefaler “akkumuler” med et kursmål på 66.500 kr. pr. aktie.
- Aktieugebrevet anbefaler “sælg” med et kursmål på 55.000 kr. pr. B-aktie.
- S&P Equitry Research har sænket kursmålet fra 72.000 til 65.000.
- ING har sænket kursmålet til 55.000 fra 65.000.
- Carnegie har sænket sin anbefaling til underperform med et kursmål på 56.200 kr. pr. Mærsk aktie.
- Societe Generale: Anbefaling hæves til hold.
Personligt vælger jeg at se tiden lidt an. På langt sigt tror jeg fuldt og fast på at Mærsks aktie vil stige, men jeg er usikker på at det er det rigtige tidspunkt at købe på. Dette er netop blevet understøttet af Nordea, der trods den seneste tids kursfald, mener det er for tidligt at samle AP Møller Mærsk aktien op.
Opdatering 12. december 2007: I en rundspørge foretaget af magasinet Penge & Privatøkonomi er 20 aktieanalytikere blevet spurgt om, hvilke aktier i det danske C20 indeks, som de tror mest på i 2008. Hver analytiker har udpeget 3 aktier, og Mærsks aktie er blandt de foretrukne aktier hos 3 analytikere (fra Formuepleje A/S, Amagerbanken og Jyske Invest). Iøvrigt topper Danske Bank som den aktie flest analytikere tror på.